Veronika Jandovás debuterende 2-årsduo Misty At Dawn og Killian gav store løfter for den umiddelbare fremtid, da de lørdag eftermiddag debuterede med henholdsvis anden- og tredjepladsen i Badener Jugend Preis over 1000 meter i Baden-Baden.

Bedst gik det for Misty At Dawn (Inns Of Court), som med Sybille Vogt i bøjlerne blev besejret med hals til andenpladsen af Henk Grewes favorit Zaberflöte (Rubaiyat) og Thore Hammer-Hansen.
Killian (Galileo Gold) fulgte yderligere en længde efter som tredje, efterfulgt af Indigo Sun (Waldpfad) og Wyjona (Alson).
De to 2-årige heste, som begge ejes af L.T. Racing, fik tilsammen €4,875 for deres præstationer i det sydtyske.

























