Tilskuertallene i Royal Ascot-ugen er nu gjort op, og de endte på 294.541, som svarer til en stigning på 2.8% i forhold til 2025. Det svarer også til 58.908 i gennemsnit pr. dag, og er det største siden før corona-pandemien.

Bedst besøgt er altid lørdag hvor 71.610 så med, mens ”Ladies Day” om torsdagen var næstmest besøgt med 65.718. Til sammenligning var der kun 22.300 til Epsom Derby-dagen i år, og det fortæller alt om at Royal Ascot-ugen er det største i England, selv om Derby stadig er det største enkeltstående løb.
Til yderligere sammeligning var der sidste år 22.500 tilskuere til Prix de l’Arc-dagen på Longchamp.
Men i i Asien/Oceanien er tallene større. Sidste år var der godt 80.000 på Hong Kong Cup-dagen. Det overgåes af Melbourne Cup i Australien, hvor der typisk er mellem 85.000-90.000.
Det største løb af alle, hvis man skal måle det på tilskuere, er imidlertid det japanske Derby Arima Kinen på Nakayama, hvor der typisk kommer mellem 90-100.000.

























