Er Ombudsman verdens bedste lige nu?

Chefhandicapper for British Horseracing Authority, Dominic Gardiner-Hill, har netop vurderet Night Of Thunder-sønnen Ombudsman til en rating på 132 efter hingstens opvisning i sidste uges Prince Of Wales’s Stakes (Gr.1). Det er det højeste i karrieren, og det placerer ham som nummer ét i verden lige nu.


Samtidig har den anerkendte webside thoroughbredracing.com offenliggjort deres verdensrangliste, og her er Ombudsman rykket fra nummer syv til nummer tre. Ranglisten er mere pointbaseret over flere præstationer over tid, og ikke så meget den aktuelle form.

Her er det de to Hong Kong-stjerner Ka Ying Rising (Shamexpress) og Romantic Warrior (Acclamation) der fører an.

Men på den aktuelle form er denne artikels forfatter enig med British Horse Racing Authority i, at Ombudsman lige nu er verdens bedste hest.

Longines og IFHA offentligør den officielle verdensrangliste månedligt, og det var senest den 7. juni, altså før Ombudsmans sejr under Royal Ascot.

På denne liste er Ombudsman delt nummer fem med en rating på 125. Han vil dog uden tvivl stige betragteligt ved næste offentliggørelse efter den fornemme sejr i sidste uge.


Ombudsman og William Buick ved sejren i Dubai Turf (Gr.1) på Meydan i foråret. Foto: Dubai Racing Club.

Seneste artikler

Scroll to Top