ANNONCE: Vi mangler heste – især i Aalborg

Sidste løbsdag på Aalborg Væddeløbsbane viste tydeligt, at vi mangler heste. Hvis galopsporten skal udvikle sig i den rigtige retning, har vi brug for flere heste til start. Den udvikling vil jeg gerne være med til at skabe. Mit navn er Maria Løgtved, og jeg er galoptræner i Nordjylland med plads i to stalde til nye heste.

Foto: Ole Hindby.

Jeg begyndte at arbejde med galopheste som 12-årig, og i dag, som 34-årig, har jeg 22 års erfaring med træning, pasning og udvikling af væddeløbsheste.

Gennem årene har jeg opnået gode og tilfredsstillende resultater. Det vigtigste for mig er altid hestenes trivsel. Jeg tror på, at en hest præsterer bedst, når den har det godt.



Hos mig får hver enkelt hest den omsorg og træning, der passer til dens individuelle behov. foldtid, nærvær, kærlig håndtering og hestens livskvalitet er en naturlig del af hverdagen.

For mig er en glad og tryg hest også en hest, der har de bedste forudsætninger for at yde sit bedste på banen.



Har du en hest, som mangler en dedikeret træner, eller ønsker du at høre mere om mine træningsmuligheder, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Maria Løgtved
 +45 28 87 10 69


Seneste artikler

Scroll to Top