Sea The Stars-datteren Johanna Walsh, der var anden i Ribblesdale Stakes (Gr.2) under Royal Ascot, fik sin klassiske sejr i lørdagens Irish Oaks (Gr.1) på The Curragh.
Længe lå Johanna Walsh i femte position, men da hun først skød frem var der ingen tvivl, og den 3-årige hoppe vandt overlegent med fire længder foram Inis Mor (Galiway) fulgt af Sparan Nua (Dawn Apporach) og Rebel Moon (Lope De Vega).
Johanna Walsh trænes Joseph O’Brien, og blev reddet af Dylan Browne McMonagle.
Storløbsdagen havde hele fire Gruppe-løb på programmet.
Sapphire Stakes (Gr.2) var for sprinterne over 1000 meter. Her sejrede Cover Up (Exceed And Excel) foran Partisan Hero (Muhaarar). Cover Up trænes af Simon og Ed Crisford fra Newmarket og blev redet af James Doyle.
De 2-årige dystede over 1200 meter i Railway Stakes (Gr.2), og her sejrede Celeron (Mohaather) tre længder foran Tribeca (Blue Point).
Det var hjemmesejr til Curragh, da Celeron trænes af Michael O’Callaghan, og blev reddt af Oisin Murphy, der var hentet til fra England.
Det sidste Gruppeløb var for hopperne over 2000 meter, Meadow Court Stakes (Gr.3). Her sejrede Moody (Night Of Thunder) sikkert fire længder foran Rhapsody (Ghaiyyath).
Bemærk at begge hopper har Dubawi som farfar.
Moody trænes af Paddy Twomey, og blev redet af Billy Lee, der er førende på den irske jockeystatistik.

























