fbpx

Bro Park-premiere: Bus, hotel, tre-retters-menu og meget mere for 2.700 SEK

Med den professionelle Jägersro-træner Peter Jardby som underholdende rejseleder kan du komme til at opleve den historiske åbningsbegivenhed på Bro Park med hvad det inkluderer.


Peter Jardby arrangerer fællesrejse til Bro Parks premiere. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Peter Jardby arrangerer fællesrejse til Bro Parks premiere. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Jeg arrangerer en busrejse fra Malmö til Stockholm som både indeholder transport, overnatning på hotel med tre-retters-aftenmenu og morgenmad samt transport til Bro Park med entré og rundvisning”, fortæller Peter Jardby tirsdag eftermiddag til GalopSport.

Rejsen foregår med afgang fra Jägersros parkeringsplads kl. 6.30 den 18. juni og hjemrejse efter premieredagen den 19. juni som både byder på Stockholms Stora Pris (Gr.3), Zawawi Bro Park Vårsprint (L), Dianalöpning, Jockeyklubbens 2000 Guineas og Bloomers’ Vase (L).

I alt rides der om 4,4 millioner kroner i de 11 løb, hvoraf 1,2 millioner fordeles i Stockholms Stora Pris (Gr.3).

“Man tilmelder sig ved at indbetale 700 svenske kroner via bankgiro senest den 15. april, og de resterende 2.000 kroner skal indbetales senest den 15. maj. Hvis der findes interesse fra Danmark, er folk meget velkomne til ringe til mig på +46 705 47 26 26”, afslutter Peter Jardby, som pointerer, at såfremt busrejsen bliver en succes, vil han arrangere flere fællesture mellem Jägersro og Bro Park fremover.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top