fbpx

Brian i gensyn med Trongården

For første gang i det nye år var Brian Wilson tirsdag morgen tilbage på Trongården, hvor han efter sit længere sygdomsforløb og operation fik et glædeligt gensyn med staldens heste.


Alexandra, Patrick og Brian Wilson på Trongården tirsdag formiddag. Foto: Privat.

”Et par stykker af dem så jeg faktisk for første gang, og jeg fik samtlige heste trukket ud og vist frem på gårdspladsen”.

“Det var som at være 10 år igen og genopleve følelsen fra dengang jeg for første gang besøgte en galopstald og blev forelsket i sporten”, fortæller Brian, der under sit sygdomsforløb har nydt en ekstrem familiemæssig opbakning i stalden fra sønnerne Oliver og Patrick, svigerdatteren Alexandra samt det øvrige team bestående af Laura og Francis.

”Uden dem havde det været umuligt at opretholde træningsvirksomheden, jeg skylder dem simpelthen alt og er bare så lykkelig”.

”I øjeblikket har vi 15 heste inde, og derudover er der fire på landet, så vi får fuldt hus igen i år med 19 heste når sæsonen begynder”, siger Brian og fortsætter:

”Det var slet ikke på tale, at jeg allerede nu skulle kunne være i stalden, men nu er det planen, at jeg skal være her et par gange om ugen frem mod sæsonstarten”.

”Jeg vil selvfølgelig gerne kunne følge morgenarbejder på banen, men jeg glæder mig også bare til at kunne stå inde i boksen og børste hestene – det er jo så meget mere end jeg havde turde håbe på for bare et par måneder siden”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top