fbpx

Vejen til The Macallan Derby: Ranking og noter – 12. maj

Mowerina-vinderen Tassmania strøg op på en delt andenplads i rangeringen til The Macallan Dansk Derby, hvor der nu står 77 navne tilbage efter 7. indsats.


Silent Night. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Listen toppes fortsat af Patrick Wahl-trænede Silent Night (Night Of Thunder), der blev belønnet med et handicap på 86 for sin andenplads i Meydan Classic i slutningen af februar.

Silent Night har ikke startet siden hjemkomsten fra Dubai, men forventes at stile mod Svenskt 1000 Guineas i juni, og Patrick Wahl har tidligere udtalt, at Dansk Derbys 2400 meter næppe er på tapetet for hoppen.

Alligevel valgte kredsen bag hende, at betale den seneste indsats på 2.000 kroner, så endnu kan hoppens deltagelse ikke udelukkes.

Niels Petersen var ærgerlig efter mandagens Mowerinaløb, hvor Careless Whisper (Barocci) afsluttede stærkest af alle over de sidste 100 meter, men simpelthen fik for langt frem på det hurtige underlag.

“Men nu kender hun Klampenborg, og vi kommer uden tvivl tilbage”, sagde Petersen i går.

Careless Whisper står akkurat som Tassmania (Sir Percy) på 82 i handicap efter årets første klassiske opgør.

Palazzi og Oliver Wilson vinder Vinterfavoritternes Æresræmie 2019 foran New Target og Tassmania. Foto: Burt Seeger.

Hele fem heste følger derefter med 80 i tal. I Rely (Reliable Man), Cotignac (Born To Sea), Midnight Oil (Wilshire Boulevard), Palazzi (Center Divider) og Seneschal (Appel Au Maitre).

Sidstnævnte, der trænes af Wido Neuroth, leverede en stærk indsats i sæsondebuten hjemme på Øvrevolls sandbane som anden bag Bullof Wall Street.

Han er fortsat maiden efter fem starter.

Xcalibur sæsondebuterede med en overlegen sejr på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På 79 følger Auktionsløbsvinderen New Target (Center Divider), Produce Stakes-vinderen Speedman (Go Go Gadget) og Vanja Sandrups Xcalibur (Appel Au Maitre), der vandt knusende overlegent i sin sæsondebut mod ældre heste på Jägersro.

De sidste fire, der ville få en plads i Derbyet såfremt der skulle starterklæres i dag, er Matchoffice (Barocci), Radiant Carlras (Center Divider), Admiralty Law (Appel Au Maitre) og Tiger’s Carlras (Juniper Tree).


Opdateret Derbyranking: 12. maj 2020

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top