I eftermarkedet på lørdagens Arqana Breeze Up i Deauville lykkedes det for Lennart J:r Reuterskiöld sammen med The JC Organization og agent Paul Harley, at sikre sig lot 154 – en brun hingst efter den firedobbelte amerikanske Grade-1-vinder Tiz The Law.
Tiz The Law (Constitution) vandt seks gange som 2- og 3-årig, heriblandt Travers Stakes (G1), Belmont Stakes (G1), Florida Derby (G1), Champagne Stakes (G1) og Holy Bull Stakes (G3). Desuden var han anden i Kentucky Derby (G1).
Hingsten gik i stutteriet i 2021, og hans første 2-årige årgang har netop ramt banerne. Indtil videre er Tiz The Law far til to vindere, og så skabte han yderligere overskrifter tidligere på foråret, da danske Michael Lund Petersen købte en af hestens døtre for $1,9 millioner på Ocalas Breeze Up.
The JC Organizations nyinvestering kostede 18,000 euro og er ud af den vindende Indian Charlie-datter Natural Rush, som i forvejen har produceret fire vindere. Den hidtil bedste af disse er Wyatt’s Town (Speightstown), som har vundet fire gange i USA og Canada – heriblandt Ontario Jockey Club Stakes og King Corrie Stakes.
Også den 3-årige Omaha Beach-halvbror, Triple Espresso, er kommet stærkt fra start i sin karriere, som hidtil har budt på en sejr i 2024 samt en andenplads i Kitten’s Joy Stakes.
Andenmoderen, Lu Ravi (A P Indy), vandt Cotillion Handicap (G2) og Molly Pitcher Breeders’ Cup Handicap (G2), og hun er nært relateret til Breeders’ Cup Juvenile Fillies (G1) og Del Mar Debutante Stakes (G1)-vinderen Halfbridled (Unbridled).
Se Tiz The Law-sønnen breeze i videoen herunder: