fbpx

Vingegaard vandt på Chepstow

Det blev til en sikker sejr, da Vingegaard tirsdag aften debuterede som væddeløber på Chepstow. Den 2-årige Mehmas-søn, som naturligvis er opkaldt efter Danmarks dobbelte Tour De France-vinder med fornavnet Jonas, vandt med halvanden længde over 1000 meter for Archie Watson og Hollie Doyle.


Vingegaard ejes Jinky Farms & Partner og blev købt for €55,000 på sidste års Goffs Orby Sale Book 1, og han gik derefter i træning i England hos Archie Watson.

Cykelsportens Jonas Vingegaard er i fuld gang med genoptræningen, efter han i begyndelsen af april kom ud for et alvorligt styrt i Baskerlandet Rundt, og på nuværende tidspunkt hænger den 27-årige danskers titelforsvar af de to seneste års Tour De France desværre i en sytråd.

Men håbet er endnu lysegrønt. Eller gult.

Fotos: GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top