fbpx

Unconquerable starter i Klampenborgs første Derbytest

De seks konkurrenter får noget at se til, men også mulighed for at forbedre deres handicap væsentligt, når de fredag aften støder sammen med Flemming Velins mægtige Unconquerable i Derbytesten på Klampenborg.


Unconquerable vandt overlegent sin sæsondebut foran Red Hunting Hawk og Red Memory. Foto: Burt Seeger.

Churchill-sønnen vandt sin første start på dansk grund i overlegen stil foran Red Hunting Hawk (El Kabeir), og senest blev han selv kastet for løverne i Scandinavian Open Championship (Gr.3), hvor han i sit første møde med den ældre elite sluttede på ottendeplads – 16 længder bag Suspicious Mind (Appel Au Maitre).

Denne gang bliver Unconquerable – der blev sænket et enkelt kilo fra 93 til 92 efter SOC – utvivlsomt kæmpe favorit, men det skal naturligvis bemærkes, at han ikke er meldt i The Macallan Dansk Derby.

Værst imod ligner Nina Lensvik-trænede Eternity Tree (Juniper Tree). Sidste sæsons danske Kriteriumsvinder kommer fra en andenplads i Mowerinaløb og senest en fjerdeplads i Dansk 2000 Guineas, og dette bliver hoppens første start over 2200 meter.


Eternity Tree ved sejren i Dansk Kriterium i fjor. Foto: Burt Seeger.

Nina Lensvik starter også Rachini (Giant Sandman), og derudover kommer Bent Olsens Mysterious Mind (Appel Au Maitre), Tina Mortensens The Patriot (Primatico) samt Rikke Rohbach Bondes duo Camich (Juniper Tree) og Sweetgirl Carlras (Juniper Tree).

Klampenborg er vært for årets første “Summer Night Racing” med første start kl. 18:45. Aftenen byder på seks løb og et gensyn med Ole Larsen Young Riders’ Championship. Ole Larsen er på plads i Hovedkvarteret til uddeling af ærespræmier til de vindende ryttere.



Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top