fbpx

To europæiske sejre i Breeders Cup

På trods af at de europæiske deltagere i årets Breeders Cup-meeting på Arlington Park i Chicago virkede stærkede end nogensinde, var det kun to af deltagerne der kunne stryge helt til tops.



Den første var franske Domedriver, der højst overraskende slog Rock Of Gibraltar i Breeders Cup Mile over 1600 meter græs. Domedriver var klart den bedste hest i den bløde bane, og efter en perfekt rejse af jockey Thierry Thulliez blev Domedriver en sikker vinder.

Rock Of Gibraltar sluttede på andenpladsen i et løb hvor Aidan O’Briens anden deltager Landseer desværre forulykkede.


Der var dog oprejsning til Aidan O’Brien og Ballydoyle-teamet i Breeders Cup Turf, hvor den dobbelte Derbyvinder High Chaparral sejrede foran amerikanske With Anticipation.



Dagens bedst betalte opgør Breeders Cup Classic over 2000 meter dirt track blev vundet af feltets mindst betroede hest, Volponi, der under Jose Santos vandt helt overlegent med mere end seks længder foran favoritten Medaglia d’Oro, mens Aidan O’Briens Hawk Wing sluttede uplaceret i sit første forsøg på dirt track.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top