fbpx

Theatrical Awards første afkom vandt i debuten

Der har været en del at leve op til fra fødslen for 2-årige Lifeofbryan. Han er søn af Appel Au Maitre og superhoppen Theatrical Award, to af Skandinaviens mest fremgangsrige heste i det nye millennium.


Begge vandt Norsk Derby (L) og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3). Onsdag eftermiddag debuterede Lifeofbryan på sin hjemmebane i Oslo – og vandt.

Den 2-årige hingst blev med Carlos Lopez på ryggen sendt ud i et velvoksent felt på 11 heste i et opgør forbeholdt skandinaviskopdrættede heste. Han var spillet til klar favorit i 28:10 og skuffede ikke nogen.

Efter en rolig indledning bag de forreste avancerede Lifeofbryan sikkert rundt opløbssvinget og tog siden greb om begivenhederne i opløbet, hvor han i sikker stil forsvarede sig og vandt med en længde foran Iona og Pirlo.

Lifeofbryan trænes af Hallvard Soma og ejes af Stall Litza.

For Stall Perlen, der ejer Appel Au Maitre, og Stutteri Hjortebo som opstalder hingsten, blev løbet en glædelig dobbeltsejr, idet andenhesten Iona også er efter den tidligere skandinaviske champion.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top