Anders Herlins 8-årige fukse vallak, Truckers Glory, levede op til favoritværdigheden, da han lørdag eftermiddag tog sejren og førstepræmien på 140.000 svenske kronor i Svenskt Grand National på Strömsholm.
Med sin sædvanlige makker Christopher Roberts på ryggen vandt Mahler-sønnen overlegent med seks længder foran Moss Cloud og Taurito, og Truckers Glory har nu vundet fire gange siden han for et år siden blev importeret til Sverige af sin ejer, der blot betalte 3,500 pund for ham i Doncaster.