fbpx

Stutteri Stork: Første føl ud af Wondergirl Carlras

Lørdag aften kl. 21:45 kom årets fjerde og sidste føl til verden hos Pia og Henrik Stork, da den 5-årige Australia-datter Wondergirl Carlras folede et flot hingstføl efter Pokalløbsvinderen Wentworth.


Wondergirl Carlras (Australia) med sit to timer gamle hingstføl efter Wentworth (Acclamation). Foto: Stutteri Stork.

Wondergirl Carlras blev importeret til Danmark som føl af York Stutteri efter have kostet 30,000 euro på Goffs November Foal Sale, og siden blev hun handlet videre til Stald Ras efter åringsauktionen i 2018.

Hun nåede dog blot at starte to gange, hvorefter stutteritjenesten kunne indledes på Stutteri Stork.

Wondergirl Carlras er ud af ustartede Iamfine (Whipper), der er mor til den femdobbelte vinder Mushtaq og den dobbelte vinder Pont De Ruda, begge efter Zoffany.

Mormoderen er den Listed-vindende Cheyenne Spirit (Indian Ridge), der også har produceret den amerikanske Stakes-vinder Alinga (King’s Theatre).

“Det var en førstegangsfoling og den gik fantastisk fint og ukompliceret. ‘Wondergirl’ klarede det som en rutineret avlshoppe og er meget glad for sin søn”, fortæller en glad Henrik Stork.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top