fbpx

Steps’ Divine tager imod i Svenskt Oaks Trial

Mr Ascots Steps’ Divine har ikke startet på sin tidligere hjemmebane Jägersro siden 2-årssæsonen, hvor hun var i træning hos Fredrik Reuterskiöld.


Steps' Divine/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Steps’ Divine. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På onsdag er hun tilbage på dirten i Svenskt Oaks Trial, og efter stærke præstationer i både Svenskt og Norsk 1000 Guineas, bærer hun utvivlsomt favoritværdigheden under Carlos Lopez.

Footstepsinthesand-datteren, der nu trænes af formstærke Cathrine Erichsen, var anden i Svenskt 1000 Guineas bag Queen Estoril, og siden fjerde i den norske udgave bag samme konkurrent.

Hoppen har ikke startet siden, og hun skal nu for første gang prøve kræfter med den længere distance 2200 meter.

At Steps’ Divine behersker dirten er der dog ingen tvivl om. Hun aflagde sin maidentitel i første forsøg på Jägersro i fjor – med seks længders afstand til Kiin Kiin.

Siden var hun spillet til favorit i Svenskt Kriterium, men sluttede lige uden for præmierækken.

Onsdagens konkurrenter i Svenskt Oaks Trial tæller Éjszépe, Reet Petite, Savannah Dream, Cornelia, Hedgerow Fizz og Magic Star Line.

Sidstnævnte, der er datter af den tidligere Jägersro-stjerne Aces Star (Monarchos), har vundet sine to seneste starter overlegent på Bro Parks dirt track – over henholdsvis 2100 og 2350 meter.

Den endelige startliste til Jägersro den 25. juli foreligger senere torsdag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top