fbpx

Stald Jupiter: Hingstføl efter Gruppe-3-vinderen City Light

Søndag morgen den 21. februar kom årets første føl til verden på opdrætterparret Nina Falck og Gert Larsens Stald Jupiter på Fyn. 


Brimbelle med sit hingstføl fra 21. februar. Foto: Stald Jupiter.

Et hingstføl efter den dobbelte Gruppe-3-vinder City Light ud af Clodovil-datteren Brimbelle.

Nina Falck og Gert Larsen købte Brimbelle for 15,000 euro igennem Morten Buskop Bloodstock på Arqanas December Sale, og hun havde tidligere i 2020 fået sit første føl, en hingst efter Saxon Warrior (Deep Impact).

Brimbelle er vinder som både 3- og 4-årig i Frankrig, og hun er halvsøster til tre øvrige vindere.

Hendes mor, Bella Ida (Hernando), er Listed-placeret og halvsøster til Listed-vinderen Telluride (Montjeu), mens mormoderen Bayourida (Slew O’Gold) er Listed-vinder og tredjemoderen Bellarida er Gruppe-3-vinder og mormor til de tre individuelle Gruppe-1-vindere Call The Wind, With You og We Are.

Familien råder desuden over navne som Hong Kong Vase (Gr.1)-vinderen Dominant og den Lennox Stakes (Gr.2)-vindende avlshingst Es Que Love, der akkurat som Brimbelle er efter Clodovil.

City Light-sønnen ud af den franske vinder Brimbelle (Clodovil). Foto: Stald Jupiter.

Brimbelles nyfolede søn er første afkom i Skandinavien efter City Light (Siyouni), der står opstaldet til en bedækningstakst på 7,000 euro på Haras d’Etreham.

City Light var dobbelt Gruppe-3-vinder i Frankrig og desuden var han anden i Diamond Jubilee Stakes (Gr.1) og Prix de la Foret (Gr.1).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top