fbpx

Seaside Songs lillebror til Cathrine Erichsen

For ikke mindre end fjerde år på stribe endte et afkom ud af den vindende Singspiel-datter Sea Chorus på skandinaviske hænder, da Stall Irish Coffee – Easy for 10,000 pund købte en Paco Boy-halvbror til Seaside Song på Tattersalls Ascot September Yearling Sale.


Hingståring v. Paco Boy ud af Sea Chorus. Halvbror til Seaside Song.

Hammerslaget faldt til BBA Ireland, som tidligere både har købt Seaside Song og 2-årige Debbie Dawn til samme syndikat, og det bliver Cathrine Erichsen der får hingsten i træning på Øvrevoll.

“Med Seaside Songs fremgange har det været naturligt for os, at følge hendes søskende når de er blevet solgt som åringer i efteråret”, indleder Stall Irish Coffee – Easys primus motor Jesper Kask og fortsætter:

“Denne hingst efter Paco Boy havde vi holdt godt øje med i et stykke tid, og både vi og Cathrine kunne rigtig godt lide ham. Han rør sig fint, har en god benstilling og et fint hoved”.

Seaside Song og Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Seaside Song og Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Han er en helt anderledes model end Seaside Song, men ser ud til at have samme fine psyke og temperament”.

“Vi havde en beløbsgrænse der var betragteligt højere end det vi endte med at give for ham, og vi var ret overraskede over at få ham så billigt – nu ser vi frem til at få ham hjem til Skandinavien”.

Sea Race besejrer Jamaica. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sea Race. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Udover Seaside Song er Paco Boy-åringen halvbror til tre vindere – heriblandt 3-årige Sea Race (Charm Spirit), der vandt 2018-udgaven af Amacitalöpning på Bro Park.



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top