fbpx

Sasha Waltz meldt i torsdagens UAE 1000 Guineas (L)

Inger og Lennart Linells 3-årige hoppe, Sasha Waltz, er blandt de 11 forhåndsanmeldte kandidater til torsdagens UAE 1000 Guineas (L) over 1600 meter dirt på Meydan. Flere øvrige skandinaviske heste er meldt i rammeprogrammet.


Sasha Waltz arbejder på Meydan med Fernando Jara på ryggen. Foto: Erika Rasmussen.
Sasha Waltz arbejder på Meydan med Fernando Jara på ryggen. Foto: Erika Rasmussen.

Fredrik Reuterskiöld-trænede Sasha Waltz indtager en rankingmæssig syvendeplads i det klassiske opgør, og hun står til at møde en række af de samme heste, som hun løb mod i UAE 1000 Guineas Trial for et par uger siden.

Torsdagen byder også på Meydan Classic Trial, og her har Roy Arne Kvisla anmeldt Victor Kalejs over de 1400 meter græs, men det er dog klart mest sandsynligt, at Kvisla vælger lørdagens UAE 2000 Guineas i stedet.

Kvislas Saving Kenny og Reuterskiölds Breakdancer er meldt i et handicap over 1200 meter græs, men begge heste står så langt nede på listen, at de vil få svært ved at komme med, når der starterklæres tirsdag morgen.


Se anmeldelserne til Meydan, torsdag 9. februar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top