fbpx

Rockyto vandt 3-hestes Klampenborg Classic

Efter afbud fra både Stradivarius, Majestic Eleven og Captain Morgen var årets udgave af Klampenborg Classic barberet ned til tre deltagere i kamp om førstepræmiens 30.000 kroner.


Rockyto/Shane Karlsson vinder Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.
Rockyto/Shane Karlsson vinder Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.

Efter to andenpladser på stribe var tiden endelig kommet for Birgitte Nielsen-trænede Rockyto.

Det var forventet, at Rockyto ville tage hånd om føringen straks fra start for ikke at gøre løbet til en ren taktisk affære, men Shane Karlsson lod i stedet Ulrikke Nielsen tage styringen i bøjlerne på Storm rundt tribunesvinget.

Først da de tre heste ramte bagsiden fik Rockyto besked på at øge tempoet, og allerede på vej ind i opløbssvinget faldt Storm fra.

Jørgen Schlawitz tager imod sit opdræt, Rockyto, efter sejren i Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.
Jørgen Schlawitz tager imod sit opdræt, Rockyto, efter sejren i Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.

Dermed var der dømt rent “match race” imellem Rockyto og Romanoff.

De to heste mødtes også på Derby Dag over samme distance, hvor Romanoff viste sig klart bedst, men denne gang blev rollerne byttet om og Rockyto vandt til slut med en sikker halv længde foran Jessica Longs svenske gæst.

Førstepræmien var 30.000 kroner værd for Jacob og Jørgen Schlawitz, som både ejer og har opdrættet den 5-årige Special Quest-søn, som her tog karrierens femte sejr i 28 starter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top