fbpx

Rekord i antal anmeldte til Sveriges Derby og Oaks-serie 2022

Den svenske Derby og Oaks-serie, der havde deadline for anmeldelse den 22. marts, har tiltrukket et rekordstort antal anmeldelser. 


Mere end 500 2-årige heste er blevet tilmeldt millionserien, der består af 10 løb, hvoraf de ni er åbne for alle og et enkelt – Bro Park Trial – er forbeholdt skandinaviskopdrættede.

Samtlige åbne løb rides over et Jägersro-meeting fordelt på tre løbsdage mellem juni og august 2022 med tæt på 7,7 millioner svenske kronor.

Lone Kaj-Nielsens Red Cactus (Hard Spun), der vandt Svenskt Derby og Hurricanelöpning i 2019, blev købt for 80,000 pund som 2-årig på Goffs UK Breeze Up i Doncaster. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Dette års anmeldelser har fået et kæmpe boost ved, at både Goffs UK og Arqana har tilmeldt hele deres Breeze Up-katalog til Derbyserien, ligesom flere af sidste uges solgte heste på Tattersalls Guineas Breeze Up Sale var meldt.

“Årets rekordstore antal anmeldelser blåstempler de innovative partnerskaber som Svensk Galopp har skabt med de internationale auktionshuse, og de viser hvor højt Breeze Up-sælgerne vurderer en anmeldelse i den svenske Derby- og Oaks-serie til at være”, forklarer Svensk Galopps sportschef Dennis Madsen og fortsætter:

“Vi håber at mange af de anmeldte heste forbliver i serien efter næste termin, og at der i tillæg til de skandinaviske handler også skabes interesse hos nye internationale ejere”.

Der kan ikke efteranmeldes til den svenske Derby- og Oaks-serie.

Anmeldelserne til serien er fordelt med 139 individuelle anmeldelser og altså ca. 330 anmeldte fra Arqana og Goffs UK.


Se anmeldelseslisten til hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top