fbpx

Reference Lady mod Mowerinaløb efter suveræn sejr

Lennart Reuterskiölds 3-årige hoppe Reference Lady var helt urørlig, da hun søndag eftermiddag sæsondebuterede i Fillies Mile over 1600 meter på Jägersro.


Lillesøsteren til de gode heste Interviewer og On Location var storfavorit i spillet, og Revoque-datteren indfriede forventningerne til fulde ved at sejre let med fem længder foran danskfødte Lady Boss og svenske Hi Red.

Der var 50.000 kroner i førstepræmie til Reference Lady, som ejes af Carlsson Racing. Næste stop for Reference Lady ser ud til at blive Mowerinaløb, hvor hoppen ligesom i dag skal rides af Lennart Reuterskiölds førstejockey Mark Larsen.

Efter en lidt skidt sæsonstart i Malmö, kom den tidligere Jägersro-champion Mark Larsen for alvor i omdrejninger søndag eftermiddag, hvor han hentede tre sejre i træk fra tredje til femte løb.

Den første på ryggen af faderen Ole Larsens 3-årige Do Me A Favor, som vandt let med fire længder foran Eko Kramer.

Dernæst kom sejren som før beskrevet med Reference Lady, inden Larsen for anden gang i år red skimle Aranyi først over stregen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top