Desværre får vi ikke et opgør at se mellem I Kirk og Nocentsinkentucky i 2021, men én ting virker sikker – arvtageren til Skandinaviens sprintertrone på dirt står klar!
Med en pulveriserende opvisning vandt Goldencents-sønnen Jägersro Sprint (L) over 1200 meter med fire lette længders afstand til Gulfstream Tiger (Elusive Quality), som akkurat holdt andenpladsen foran Es Raco (Holy Roman Emperor) og Prevent (Poet’s Voice).
Nocentsinkentucky startede for første gang i regi Fredrik Reuterskiöld, der samtidig tog en kærkommen comeback-sejr som Jägersro-træner.
Den fukse vallak bogførte 165.000 svenske kronor til præmiekontoen, og han er nu vinder af otte af sine 12 karrierestarter med mere end 1,2 millioner i samlet indtjening.
Kun en enkelt gang tidligere i otte starter har Nocentsinkentucky prøvet at tabe på Jägersro, hvilket var over 1730 meter i sidste års Voterlöpning, hvor han blev anden bag den senere Derbyvinder Bullof Wall Street (Tapizar).
Endvidere har Nocentsinkentucky startet to gange i Dubai og en enkelt gang på Bro Parks græs, hvor han var anden bag Silent Night (Night Of Thunder) i Future Stars.
Næste store opgave for Nocentsinkentucky bliver utvivlsomt Zawawi Cup (L) på den svenske Derbydag, hvor fem af søndagens deltagere i Jägersro Sprint (L) er mellem de 10 potentielle konkurrenter.
Nocentsinkentucky er ejet af Bengt Thomassons MecCom Klippan, der også har opdrættet hesten sammen med Lena Hedberg i Kentucky.
NOCENTSINKENTUCKY (USA)
fuks vallak 2017
v. Goldencents (Into Mischief)
1. mor Greeley’s Geisha (Mr Greeley)
2. mor Rahy Dolly (Rahy)
3. mor Zinfandoll (Sky Classic)
Søskende i Skandinavien: Deadline Day (79), Newdogintown (2018)
8. karrieresejr i 12 starter.
1.261.409 SEK.
Hcp.: 90 (inden Jägersro Sprint)
Ejer: Mec-Com Klippan AB.
Træner: Fredrik Reuterskiöld.
Opdrætter: MecCom & Hedberg Hall Inc.