fbpx

Niels Petersen handlede på sidstedagen af Goffs Sportsman’s Sale

Skandinaviens championtræner Niels Petersen fik også handlet på Goffs Sportsman’s Sale, da han igennem sin agent Edgar Byrne fik hammerlaget på lot 874, en brun hoppe efter El Kabeir ud af den tredobbelte vinder Bella Ophelia.


Lot 874 på Goffs Sportsman’s Sale blev handlet for 6,000 euro til Niels Petersen gennem agent Edgar Byrne. Foto: Edgar Byrne.

Bella Ophelia er i forvejen til tre 2-årsvindere, hvilket tyder på masser af fart i afstamningen, og Baltic King-datteren er blandt øvrige vindere også halvsøster til den 20-dobbelte italienske vinder Golden Danetime (Danetime), der bl.a. vandt Criterium Labronico (L) som 2-årig.

Mormoderen Banco Solo (Distant Relative) er tilmed helsøster til den dobbelte Listed-vinder My Branch, som også var anden i Cheveley Park Stakes (Gr.1) og tredje i Irish 1000 Guineas (Gr.1).

I avlen er My Branch sidenhen blevet mor til Haydock Sprint Cup (Gr.1)-vinderen Tante Rose, og hun er desuden stammoder til prominente navne som Yellow Ribbon Stakes (G1)-vinderen Dubawi Heights og til den franske 2000 Guineas (Gr.1)- og Prix de la Foret (Gr.1)-vinder Make Believe.

Edgar Byrne handlede El Kabeir-datteren til Niels Petersen for 6,000 euro, og det blev det sidste af i alt 10 skandinaviske køb under auktionsugen på Goffs.


Goffs Orby & Sportsman’s Sale er ovre for i år. Foto: Sarah Farnsworth.

De internationale åringsauktioner fortsætter efteråret ud – og i næste uge kommer turen til Tattersalls i Newmarket, dernæst Arqana og Doncaster, inden Goffs igen er vært for deres Autumn HIT & Yearling Sale i begyndelsen af november.

Og så tager salgsperioden for føl og avlshopper over i november og frem til jul.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top