fbpx

Meydan: King David og Duca Di Como sæsondebuterer

To af vores bedste milere, Cathrine Erichsens Duca Di Como og Niels Petersens King David, blev sammen med Suspicious Mind, Master Bloom og Uchchaihshravas starterklæret til fredagens meeting i Dubai.


7-årige Duca Di Como (Clodovil) og Elione Chaves får 11 konkurrenter i Downtown Dubai Cup over 1400 meter dirt, mens jævnaldrene King David (Elusive City) sammen med Pat Cosgrave står foran 12 modstandere i Gruppe-2-opgøret Zabeel Mile over 1600 meter græs.

De to Derby-, St. Leger- og Scandinavian Open (Gr.3)-vindere Master Bloom (Pastorius) og Suspicious Mind (Appel Au Maitre) skal endnu engang mødes – denne gang i det 2810 meter lang Al Khail Trophy (L), hvor i alt 13 deltager er meldt til start.

Elione Chaves rider Master Bloom, mens Dane O’Neill denne gang sidder op på Suspicious Mind.

Endelig er der UAE 1000 Guineas (L) over 1600 meter dirt, hvor Kahlil de Burca giver sæsondebut til 3-årige Uchchaihshravas, der er vinder af sin hidtil eneste start hjemme på Bro Park sidste sommer.

Der var kun forhåndsanmeldt fire heste i hoppeklassikeren, men der kom yderligere to navne til ved starterklæringen. Den store favorit bliver Fawzi Nass’ ligeledes ubesejrede Munnings-datter Shahama.

Første start på Meydan går kl. 15 og vi får de første skandinaviske heste i aktion kl. 16:10.

Se Race Card hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top