fbpx

Lisa Lindbjerg debuterer som træner

Unge Lisa Lindbjerg har allerede vist lovende takter som rytter, og nu vil hun også prøve kræfter med trænerfaget efter at have købt sin egen hest i form af 5-årige Desert Eagle.


5-årige Desert Eagle. Foto: Lisa Lindbjerg.
5-årige Desert Eagle. Foto: Lisa Lindbjerg.

“Jeg har egentlig ikke nogen forventninger som sådan, men jeg håber da på, at vi kan få et par ture i vindercirklen sammen”, fortæller Lisa til GalopSport.

”Jeg ser mest frem til dét at skulle træne min egen hest, da jeg ellers altid har trænet andres. Han står ved Birgitte Nielsen, som jeg også rider ud for til daglig”, fortsætter Lisa.

”Birgitte havde faktisk ikke flere ledige pladser, men vi havde en gammel aftale om, at hvis jeg købte hest så kunne der nok blive ryddet en boks med redskaber med mere – vel og mærke hvis jeg selv gjorde det”.

Lisa Lindbjerg. Foto: Claus Hedemann.
Lisa Lindbjerg. Foto: Claus Hedemann.

Desert Eagle, der er efter Eishin Dunkirk og første afkom ud af storløbsvinderen Karakorun (Kheleyf), har været i træning hos Bent Olsen og senest Jane E. Grove. Han er vinder af to løb og 186.829 kroner – største merit hidtil er sejren som 2-årig i den Jyske Vinterfavorit.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top