For andet år i træk vandt Stall Perlen og Wido Neuroth Norsk 2000 Guineas på Øvrevoll. Nordics sejr i fjor blev fulgt op af Like A King, der besejrede Prince Of Fjords og Captain Chorus.
Like A King aflagde så sent som i sidste uge sin maidentitel på Øvrevoll, men han havde allerede med andenpladsen i Norsk Kriterium i fjor givet løfter for en strålende fremtid.
Kingman-sønnen, der kostede 260,000 euro på Goffs Orby Sale i 2019, fandt nok de 1600 meter en anelse for kort, men han afgjorde alligevel forholdsvis sikkert løbet til slut og tog førstepræmiens 200.000 norske kroner.
Bag tredjehesten Captain Chorus (Paco Boy) sluttede totalisatorfavoritten Simply Minds (Belardo) før den sidste præmietager City Code (Kodiac).
Ian Archers Jyllandsløbsvinder Smooth N Royal (Go Go Gadget) måtte indkassere karrierens første nederlag som syvende gennem mål.