2020 er og bliver et rædselsfuldt år! Alt står i ‘coronaens skygge’ og verden lider og slider for at komme tilbage til ”normale” forhold. Men det kommer ikke til at ske i overskuelig tid.
Af Tom Christensen
Vi kommer til at indstille os på nye tider, hvor globaliseringen mindskes og nationalismen øges – og ikke mindst skal vi finde nye samværsformer at leve, nyde og arbejde under – de næste mange år.
Vaccinen er undervejs (ét til to år, HVIS det lykkes) og resistensen overfor virussen i befolkningen vil givet øges; men det vil ikke – i en lang periode – ændre det faktum, at vi skal opfinde et nyt samfundssystem og en ny måde at være sammen på – på afstand.
Det gælder også fuldblodssporten!
Lige nu ligger det meste af vores galopverden underdrejet, omend Tyskland, Frankrig m.fl. forbereder en delvis åbning for væddeløb (herunder var også Danmark). Alt sammen uden publikum!
Sverige har – på sædvanlig vis – holdt sig udenfor normen og er gået sin egen vej, og måske er de klogere end det store flertal af Verdens lande, der har valgt nedlukning og karantæne? Hvem ved på nuværende tidspunkt, hvad er er rigtigst?
Faktum er, at de traditionelle væddeløbsterminer er smadret til ukendelighed.
Klassiske løb over hele Europa bliver skubbet… eller måske aldrig afviklet. Herhjemme i første omgang Dansk 1000 Guineas (Mowerinaløb), der er planlagt til nu på lørdag.
Auktioner udskydes/aflyses og dermed bliver den normale fødekæde i væddeløbsverdenen brudt. Tænk bare på de 5-6 ”Breeze-Up” salg, hvor hundredvis af ”startklare” 2-åringer indefryses og måske først får debut i efteråret, hvis overhovedet i år.
Og hvad vil det betyde for efterspørgslen på åringsauktionerne i efteråret?
For at starte på ”toppen”
…så er Mellemøsten og USA ramt af oliepriser, der lemlæster nationale økonomier på uhyggelig vis, og et land som f.eks. UAE står overfor udfordringer, der nemt kan påvirke ”The Ruler of Dubai” – Sheikh Mohammed – til mindre investeringer.
Hertil amerikanske og fjernøstlige storhesteejere, der pga. tab på aktier, ejendomme og andet, nøje vil overveje investeringer i fuldblodsmateriale, lystyachts, sportsvogne mm.
Konklusionen er åbenbar og umiddelbart foreliggende: Topniveauet vil falde! …og måske dramatisk.
Mellemmarkedet, der nu i en del år har været lidt udsultet og underkendt, kommer formodentligt ikke til at lide på helt samme måde. For det første vil en del af top-markedets købere sive ned i et – for dem – mere overkommeligt prisleje, og for det andet er potentielle ejere i dette leje ofte ikke ligeså afhængige af deres investeringsudbytte.
I dette marked hører en ganske stor del af de skandinaviske, mere kapitalstærke ejere til, og her vil de få muligheder for at erhverve – tidligere – topnoterede åringer.
De €60-130.000, der ofte tidligere har været betalt for hestene i dette segment, kan meget vel blive vekslet til bedre individer med bedre afstamninger.
Det nederste segment – som jo typisk ligger mellem €10-50.000 – bliver formodentlig til at have med at gøre. En del af den tidligere mellemgruppe vil falde herned og dermed give de lidt mindre velfunderede ejere lidt større konkurrence; men dog stadig mulighed for at anskaffe sig en fornuftig hest til rimelige penge.
De skandinaviske åringsauktioner kommer formodentlig heller ikke til at gå ram forbi.
Summa summarum vil markederne justere sig – til benefise for køberne og til ulempe for sælgerne.
Og hvordan vil det så gå i lille Danmark? Helt sikkert væddeløbsmæssigt ganske anstrengt.
Klampenborg Galopbane med uhyrlige udfordringer omkring storløbsdagene, hvor banespillet på alle dage har spillet en stor rolle. Klampenborg har – de facto – landets største banespil, der kaster 15% af sig til drift/præmier.
Hvem kan forestille sig en Derbydag eller en Damernes Dag uden publikum, der er med til at skabe stemning, fest og omsætning, og hvor banespillet ofte har ligget mellem 1,5 og 2,0 millioner kroner?
Nok ikke mange – og heri ligger en enorm økonomisk udfordring, der ikke er for børn.
Provinsen må se i øjnene, at den ret så store satsning, man har indgået på fra Dansk Hestevæddeløb er i markant fare. Forstået på den måde, at den – uomtvisteligt – store publikumsbevågenhed enten er helt borte, eller i bedste fald minimeret/reduceret.
Men for alle fire baner gælder det først og fremmest om at gennemføre de planlagte løbsdage. Ikke mindst af hensyn til de aktive!
Herunder specielt ejerne, der ikke i længere tid holder deres heste i træning, hvis de ikke kan komme ud at løbe.
Og de professionelle trænere, der ofte ikke tjener en krone på at have en hest i træning; men udelukkende lever af procenterne fra præmierne.
Der er en årsag til, at den månedlige omkostning i f.eks. England og Frankrig – til træning alene – ligger mellem 18.000 og 40.000 kr. (plus national moms) – i Danmark anslået typisk mellem 8.000 og 12.000,- (+ moms)
…og så endda med præmiesummer i løbene i Danmark/Skandinavien, der slet ikke er ude af trit. Klampenborgs præmieniveau ligger ikke langt fra en engelsk mellembane; men omkostningerne er omtrent eller knapt det halve.
Hvordan og hvornår kommer vi videre?
Et spørgsmål jeg ikke kan besvare og må overlade til de relevante, erfarne og ansvarlige personer, der tegner/kontrollerer styrer dansk hestevæddeløb i øjeblikket – og disse er:
DTGU, DTC, Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløb, hvor sidstnævnte er i en penibel situation, da bestyrelsesformanden Keld Gregersen – med dags varsel – er fratrådt sin stilling.
Ubekræftede rygter taler om magtkamp mellem Dansk Hestevæddeløb og DTC og en vis utilfredshed med forhandlingerne med Sverige/ATG mm.
Pr. d.d. (3. maj) har Rigspolitiet lukket væddeløbsbanerne ned med den søgte forklaring, at begrænsningen på max. 10 personer til arrangementer er overtrådt. Det synes som om Rigspolitiet har fået ordrer ovenfra, for det har i hvert fald ikke baggrund i overtrædelser af udstukne retningslinjer.
Vi må bare håbe, at den første fase af landets genåbning vil inkludere vores sport. Og jeg kan ikke se hvorfor ikke.
Uden publikum og med oceaner af plads på staldterrænerne bør vi høre til topkandidaterne.
”Doom and Gloom” – som Storbritanniens premierminister ofte har anfægtet – kommer heller ikke på tale denne gang i en verdensomspændende galopsport, der nok vil lide, men ikke bukke under.
Vi finder veje, metoder og omstillinger, som fortsat vil sikre en sport, der startede for mere end 6.000 år siden.
