fbpx

Klampenborg: 41 heste meldt i fire løb

Klampenborg tog tirsdag imod 41 forhåndsanmeldelser til det reducerede løbsprogram til sæsonpremieren lørdag den 18. april.


Løbsdagen består af Åbningsløb, som er et udskrevet opgør over 1800 meter for 4-årige og ældre heste. Løbets præmiesum er 70.000 danske kroner, hvilket i dagens kurs svarer til over 100.000 i både svensk og norsk valuta.

Højest handicappede på listen er Flemming Velins 4-årige Galileo-søn Christmas.

Premieredagens 3-årsvinderløb over 1600 meter er fortsat åbent, idet der kun blev anmeldt disse syv navne: Billy Byrnes, Ina, Look Ahead, MatchOffice, Nascetta, Stoneeye’s Kitten og Wonder Why.

Lidt bedre meldt var 3-årsmaidenløbet over samme distance, hvor listen består af disse 10: Bambino, Clauses Rekato, Dane Bell, Fast Companion, Flying Ms Spectra, Khal Drogo, Mancini, Send Me An Angel, Tiger’s Carlras og Warwick Avenue.

Endelig blev der meldt 12 kandidater i maidenløbet over 1400 meter for 3-årige og ældre heste. Den højest handicappede af disse er Helle Christensens Starlight Runner på 72.

Ni af de 41 anmeldte heste kommer fra trænere i Skåne, to er fra Odense og resten er fra Klampenborg/Sjælland.

Der starterklæres til sæsonpremieren på mandag (2. påskedag) før kl. 9:30.

Resultatet af 2. forfeit to årets to første storløb i Klampenborg, Efesos Sceptre Stakes og Danish Jockey Club Cup (L), kan også ses via de to links herunder.

De to storløb skal begge rides på Klampenborgs anden løbsdag den 2. maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top