fbpx

KHEF foreslår stort dansk 2-årsløb i “Unghestesatsningen”

Udlodningen af HFFs Unghestesatsning på 600.000 kroner i 2017 har mødt hård kritik fra flere sider. Senest har Klampenborg HesteEjerForening fremstillet et alternativt forslag til Dansk Galops beslutning om, at udbetale 12.000 kroner til ejeren af en danskopdrættet hest ved dennes tredje karrierestart.


“Vi anser ikke, at dette kan gavne noget – hvem kan f.eks. forestille sig, at en ny eller eksisterende hesteejer vil investere mere end tidligere i en fuldblodshest med udsigten til ovennævnte beløb? – næppe nogen som helst”, skriver HesteEjerForeningen til Dansk Galops bestyrelse med reference til de 12.000 kroner.

I stedet foreslår HesteEjerForeningen, at 2-årsløbet Produce Stakes ophæves, og at der udskrives et nyt stort 2-årsløb på Klampenborg for udelukkende danskopdrættede heste. En pendant til Sveriges “Magic Million”.

Løbsforslaget har en forventet præmiesum på mellem 800.000 og 900.000 kroner med syv præmier og et kraftigt reduceret indskud.

Forslaget, der omhandler 2018 og 2019, er sendt til Dansk Galops direktion med henblik på godkendelse på foreningens Generalforsamling den 22. april.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top