fbpx

Juniper Tree i europæisk Top-10

York Stutteris Galileo-søn, Juniper Tree, kom efter weekendens begivenheder op i Top-10 på den europæiske liste over “3rd Crop Sires” – avlshingste, der har tre årgange på banerne. Tilmed har hingsten som den eneste i Top-50 mere end 50% “Winners to Runners”.


Alexander Elsass med Juniper Tree. Foto: The Paddock Scandinavian Racemedia.
Alexander Elsass med Juniper Tree. Foto: The Paddock Scandinavian Racemedia.

Juniper Tree har i 2020 haft 31 startende afkom, hvoraf de 16 er vindere af i alt 23 løb, hvilket giver 52% ‘winners to runners’.

Listen toppes af Kingman (Invincible Spirit) foran Australia (Galileo), Sea The Moon (Sea The Stars), Charm Spirit (Invincible Spirit) og No Nay Never (Scat Daddy), hvis ‘winners to runners’ procenter ligger på henholdsvis 41, 34, 39, 31 og 38.

Juniper Trees førende afkom på indtjening i Skandinavien i 2020 er Breeders’ Trophy Classic-vinderen Ascot Brass, der søndag måtte bøje sig for Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Tille In Action (Pastorius) i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll.

Ascot Brass og Martin Rodriguez vinder Breeders’ Trophy Classic. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Juniper Tree fik for en måned siden også sin første klassiske vinder, da Brian Wilson-trænede Malekha vandt Dansk Oaks, mens Nina Lensviks 2-årige Palm Springs er vinder af Produce Stakes og Søren Jensens Margrethe i forrige uge vandt Fabellaløb.


Således ser den officielle statistik hos Thoroughbred Stallion Guide ud:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top