fbpx

Joseph besejrede sin far i Irish Derby (Gr.1)

I 2012 red Joseph O’Brien Montjeu-sønnen Camelot til sejr i Irish Derby (Gr.1) på The Curragh, og det blev netop med en søn af Camelot, at Joseph lørdag fik sin første Derbyvinder som træner.


Latrobe, der kom med en overlegen maidensejr over Derbydistancen i bagagen, formåede at holde en hel kvartet fra Josephs far, Aidan O’Brien stangen, og med lillebroderen Donnacha O’Brien på ryggen vandt hingsten med en halv længde foran Frankel-sønnen Rostropovich (lillebror til Zoffany og Wilshire Boulevard) og favoritten Saxon Warrior (Deep Impact).

En ny stor triumf for O’Brien-familien, der stod med de fem første heste gennem mål – men som noget nyt var det med Joseph O’Brien som den store vinder som træner, og jockey Donnacha O’Brien som jockey.

Aidan O’Brien blev i et efterfølgende interview med Racing Post citeret for at sige, at han ned gennem opløbet inderligt håbede, at Joseph og Donnacha ville vinde, og at han ikke havde kunne bære, hvis en af hans heste akkurat havde slået Latrobe på stregen.

De to øvrige O’Brien-deltagere blandt de fem bedste var Galileo-sønnerne Delano Roosevelt og The Pentagon, mens den sidste præmie tilfaldt William Buicks Godolphin-ridt Old Persian (Dubawi).

Latrobe ejes af Lloyd og Nick Williams, for hvem Joseph O’Brien sidste november også vandt Melbourne Cup – og også her var det med faderen som runner-up.

På Twitter har Joseph O’Brien også kommenteret dagen og vedlagt et foto der viser hele O’Brien-familien (inklusiv Aidan som nummer to fra højre) under fejringen af sejren i Irish Derby (Gr.1):

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top