fbpx

Jan Olsen tilknytter tidligere topjockey

Aarhus-træner Jan Olsen tilknytter fra i dag den tidligere jockey Carsten Rasmussen på deltid. Carsten Rasmussen var en overgang et af de helt store jockeynavne i dansk galopsport.


Sportens kendere glemmer næppe hans eminente og udslagsgivende ridt på Bette Nøck i Skandinavisk Grand Prix.

Palle Sørensen ejede- og trænede Bette Nøck afgjorde længst udvendigt med en finish, som stillede konkurrenterne skakmat.

 ”Carsten holder sig fint med en vægt på omkring de 60 kilo”, fortæller Jan Olsen.

“Jeg ser meget frem til vores samarbejde”.

Carsten Rasmussen blev uddannet samtidig med Klavs Hviid, begge i skolen hos Jan Olsens trænerkollega Torben Christensen.


Jan Olsen er blandt gæsterne når Klampenborg Galopbane i eftermiddag lukker og slukker for sæsonen 2015. Træneren er på solotur med Aros i Chess Racing Handicap over 1800 meter.

”Det kan også blive staldens sidste starthest i år. Det er op til Aros selv. Han har en mulig opgave her i Aarhus i næste måned”, konstaterer Jan Olsen, som også får en ny hesteejer i stalden om kort tid.

”Jeg skal have to åringer i træning for Karin Salling”, beretter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top