fbpx

Irish Trilogys lillesøster på Scandinavian Open Yearling Sale

Det var ikke kun 360 North Horse Racing og Andy Kidney, der jublede over Irish Trilogys andenplads i Meydan Classic Trial. Bent Olsen kan glæde sig over at have Gregorian-sønnens 2-årige lillebror i stalden, og på York Stutteri findes desuden en lillesøster til den svenske Vinterfavorit.


Irish Trilogy og Carlos Lopez. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.
Irish Trilogy og Carlos Lopez. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

Bent Olsen betalte bare 5,000 euro for Irish Trilogys nu 2-årige halvbror efter Showcasing-sønnen Cappella Sansevero på Goffs Autumn Horses in Training Sale i begyndelsen af november, og efter hjemkomsten var anpartsstalden KTAS hurtige til at slå til.

Nogle få uger senere, i forbindelse med Goffs November Sale i Irland, landede også Irish Trilogys lillesøster på danske hænder, og Alhebayeb-datteren er sammen med øvrige importer efter bl.a. No Nay Never, Epaulette og Lawman bag det “consignment”, som York Stutteri skal præsentere på dette års Scandinavian Open Yearling Sale den 13. september.

Det var netop også denne vej Irish Trilogy selv tog, idet han efter være blevet købt i Irland af Knut O. Arnesen blev genfremstillet i ringen på York Stutteri og solgt for 135.000 kroner til 360 North Horse Racing AB.

Den mørkebrune vallak har med gårsdagens andenplads i Meydan Classic Trial tjent ca. 900.000 svenske kronor.

Irske Olive O’Connor, der både har opdrættet Irish Trilogy og de to seneste afkom ud af Selkirk-datteren Maya De La Luz, fortæller, at hoppen ikke venter føl i år, men at hun nu højst sandsynligt går til The National Stud for at besøge Irish Trilogys far, Gregorian (Clodovil).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top