fbpx

Goffs November Sale: Yderligere tre svenske handler

Sidstedagen af det ugelange Goffs November Sale i County Kildare bød på yderligere tre svenske handler, idet Therese Staffansson, Staffan Lidbeck samt Helena og Tor Harry Sigfridsson stod bag køb af ifolede hopper.


Newscaster (Make Believe) blev købt for 23,000 euro af Helena og Tor Harry Sigfridsson i Sverige. Foto: Ballylinch Stud.

Helena og Tor Harry Sigfridsson var de første til at slå til, da de via Filip Zwicky Agency fik hammerslaget på 23,000 euro for lot 1325, den 4-årige dobbelte vinder Newscaster (Make Believe), som blev fremstillet af Ballylinch Stud.

Newscaster er vinder som både 2- og 3-årig i England, begge gange over 1200 meter for træner Karl Burke, og hun blev i marts bedækket for første gang ved den femdobbelte Gruppe-1-vinder Dream Ahead (Diktat).

Hun er ud af Kilvington Stakes (L)-vinderen Newsletter (Sir Percy), der desuden var anden i Ballyogan Stakes (Gr.2) og tredje i Queen Mary Stakes (Gr.2).

Newscaster skal blive i Irland for at fole på David Stacks Coolagown Stud, hvorefter hun skal genbedækkes før hjemkomsten til Sverige i 2022.



Senere på lørdagen købte Staffan Lidbecks Löberöds Hästklinik, der især er kendt som opdrætter af championsprinteren I Kirk (Eishin Dunkirk), den 6-årige brune hoppe Intense Colour (Intense Focus) fra Irish National Stud.

Intense Colour er ud af Listed-vinderen Cromac (Machiavellian) og søster til Gruppe-3-vinderen Kykuit (Green Desert) og Listed-vinderen General Sherman (Teofilo), og hun kommer til Sverige i fol ved den tredobbelte Gruppe-1-vinder Decorated Knight (Galileo).

Netop Decorated Knight er i år far til én af de bedste 2-årige heste i Skandinavien, Brian Wilson-trænede Charming Knight, der afsluttede sin 2-årssæson med en overlegen sejr i Vinterfavoritternes Ærespræmie på Klampenborg.


Endelig handlede Therese Staffansson for anden dag i træk i ringen, da hun fik hammerslaget på lot 1512, den tredobbelte vinder Corpus Chorister (Soldier Of Fortune) i fol ved Dewhurst (Gr.1)- og Lockinge Stakes (Gr.1)-vinderen Belardo (Lope De Vega).

Corpus Chorister er halvsøster til den franske Listed-vinder Havre de Paix, og både andenmoderen Hope Town (Sillery) og tredjemoderen Hylandra (Bering) er Listed-vindere i Frankrig.



Ugens samlede skandinaviske handler på Goffs November Sale rundede 720.000 euro, svarende til mere end fem millioner danske kroner.

De 14 køb fordelte sig således:

Lot 583
Fuks hingst 2021 v. Churchill – Lady’s Purse / Doyen
Køber: The JC Organization
Agent: Filip Zwicky Agency / York Stutteri
Pris: €125,000

Lot 674
Mørkebrun hoppe 2021 v. Ten Sovereigns – Sodashy / Noverre
Køber: The JC Organization
Agent: Filip Zwicky Agency / York Stutteri
Pris: €165,000

Lot 733
Fuks hingst 2021 v. Night Of Thunder – Blanche Neige / Halling
Køber: Stall Perlen
Agent: Peter & Ross Doyle Bloodstock
Pris: €150,000

Lot 830
Brun hingst 2021 v. Footstepsinthesand – Loveliness / Xaar
Køber: Lars Chr. Nielsen
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €9,000

Lot 913
Fuks hoppe 2021 v. Waldgeist – Stubbins / Rip Van Winkle
Køber: Falkonertjenesten ApS
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €19,000

Lot 951
Brun hoppe 2021 v. Air Force Blue – Adelina / Union Rags
Køber: York Stutteri & Joca Stable
Pris: €12,000

Lot 1071
Raaqyah (USA)
Brun hoppe 2015 v. Elusive Quality – My Dubai / Dubai Millennium
I fol ved Earthlight (Shamardal)
Køber: Rävdansens Stuteri AB
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €11,000

Lot 1071
Shine (GB)
Fuks hoppe 2015 v. Exceed And Excel – Sensational Mover / Theatrical
I fol ved Magna Grecia (Invincible Spirit)
Køber: Maria Robertz
Pris: €15,000

Lot 1137
Shalailah (IRE)
Brun hoppe 2015 v. Showcasing – Perfect Venture / Bahamian Bounty
I fol ved Phoenix Of Spain (Lope De Vega)
Køber: WingCap AB
Pris: €37,000

Lot 1225
Fire Blaza (IRE)
Skimmel hoppe 2011 v. Dubawi – Nahoodh / Clodovil
I fol ved Earthlight (Shamardal)
Køber: York Stutteri & Joca Stable
Pris: €140,000

Lot 1252
Apura (IRE)
Skimmel hoppe 2015 v. Oasis Dream – Three Mysteries / Linamix
I fol ved Bobby’s Kitten (Kitten’s Joy)
Køber: Therése Staffansson
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €7,500

Lot 1325
Newscaster (IRE)
Brun hoppe 2017 v. Make Believe – Newsletter / Sir Percy
I fol ved Dream Ahead (Diktat)
Køber: Helena & Tor Harry Sigfridsson
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €23,000

Lot 1473
Intense Colour (IRE)
Brun hoppe 2015 v. Intense Focus – Cromac / Machiavellian
I fol ved Decorated Knight (Galileo)
Køber: Löberöds Hästklinik AB
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €1,000

Lot 1512
Corpus Chorister (FR)
Brun hoppe 2013 v. Soldier Of Fortune – Bridge Of Peace / Anabaa
I fol ved Belardo (Lope De Vega)
Køber: Therése Staffansson
Agent: Filip Zwicky Agency
Pris: €3,000

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top