fbpx

“Galopsporten står desværre helt i skyggen af travet”

Aalborg-træner John Nielsen tror på et godt udbytte med sine heste til morgendagens løb på Øvrevoll, hvor der spilles i fælles skandinaviske puljer.


”Jeg synes jeg kommer med et godt hold”, siger John Nielsen. “Jeg har været yderst tilfreds med sæsonen, og der er jo stadig et par måneder tilbage”.

John Nielsens heste har i år vundet 12 løb og 427.578 kroner. De nåede 511.229 kroner i fjor, og 530.417 kroner året forinden.”Galopsporten heroppe står desværre helt i skyggen af travet”, sukker John Nielsen.

“Vores sejre udenfor Aalborg kommer stort set aldrig i medierne, og knap nok heller på hjemmebanen. Kun ved få undtagelser får vi omtale”, konstaterer John Nielsen, der siger således om staldens starter på Øvrevoll.

”On Offer (1. løb – nr. 2) fik ganske vist ingen penge sidst, men var trods alt kun slået med to længder fra førstepladsen. Kom desuden for tidligt i front, det laver vi om på nu. Distancen i morgen er en klar favør sammenholdt med senest. Jeg tror på vinderchance, selv om han løber med et kilos overvægt”.

”Angie’s Nap (4. løb – nr. 7) var meget tæt på sejren sidst. Viste, at den skuffende 10. plads forinden blot var en enlig svale. Elione Chaves rider og det er jeg fuldt tilfreds med. Tror den er helt fremme”.

”Parbold Hill (4. løb – nr. 8) har været nede i et formdyk, hvilket kommer noget bag på mig, for den træner upåklageligt. Tror lidt mere på staldens anden hest i løbet, men måske Manuel Santos kan vække noget liv i ham. Han kander ham fra tidligere. Skal være med i trioen”.

Tre trænere har rundet millionen i år alene på Øvrevoll. Niels Petersen spiller i sin egen division med 3.637.076 kroner, og noget overraskende er Annika Bye Hansen på andenpladsen. Hendes heste har galoperet præmier hjem for 1.114.742 kroner, og sejrsprocenten flotte 18.46. Over millionen også banens mangedobbelte champion Wido Neuroth med 1.053.210 kroner.

På jockeysiden har Carlos Lopez nuværende greb med 18 sæsonsejre, skygget af Elione Chaves, som hidtil har 16 sejre i år i den norske hovedstad.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top