“Inden grebet til den hvasse pen, burde man måske havde stukket en finger lidt dybere i jorden, end tilfældet synes at være.” Per Aa. Bustrup blogger i dag på Galopsport.dk om fremtidens skandinaviske samarbejde.
“Svenska Fullblodsavelsföreningen, SFAF, har gjort det helt klart, at de modsætter sig det skandinaviske samarbejde omkring en fælles åringsauktion mellem Sverige, Norge og Danmark i 2013.” kunne man for nyligt læse her på galopsport.dk.
Sådan! Og så bliver der ellers opremset en lang række punkter, der vel nærmest bebuder, at stalddørene hos svenske opdrættere nord for Stockholm lukkes, hvis en fælles skandinavisk åringsauktion skulle blive en realitet.
Inden grebet til den hvasse pen, burde man måske havde stukket en finger lidt dybere i jorden, end tilfældet synes at være. Det kunne så have udmyntet sig i konstruktive samtaler opdrætterne imellem i de tre skandinaviske lande. Det skal også erindres, at trænerne i Skåneområdet, i Danmark og i Norge ser meget positivt på en fælles skandinavisk åringsauktion.
Om en sådan skal finde sted i Åbyområdet eller et andet sted, eller måske gå på omgang landende imellem, skal der ikke tages stilling til her. De visionære briller skal tages på! Og en fælles åringsauktion er afgjort et visionært tiltag.
Jeg mener, at skandinavisk galopsports fremtid ligger i et nært samarbejde landene imellem. En fælles skandinavisk åringsauktion er en konstruktiv indledning på dette. Derimod tror jeg ikke på planerne om en fælles organisation for trav- og galopsport i Danmark. Som fodbold- og håndbold har lighedspunkter, har trav- og galopsporten det også. Men der er vel ingen, der har fantasi til at forestille sig, at de to boldspil kunne drives under “samme hat?”. Ligeså lidt mener jeg, der er nogen fremtid ved at trav- og galopsporten lægges ind i en fælles organisation.
Men helt sikkert har trav- og galopsporten mange berøringsflader og den gode kontakt de to imellem skal naturligvis bevares og kan sikkert med fordel udbygges på en del områder.
Tilbage til åringsauktionen. En fælles fremtid for skandinavisk galopsport- og avl må være vejen frem. Der skal tænkes skandinavisk, når der tales galopsport. Hver for sig er vi ikke så store, men sammen er vi en del større end eksempelvis en af Europas største væddeløbsnationer, Tyskland.
Et fælles marked for skandinavisk opdræt kunne i en ikke fjern fremtid måske blive så interessant for udenlandske købere, at det ville blive yderst rentabelt at opdrætte galopheste. Og vi kan opdrætte internationale væddeløbsheste. Tænk bare på Pompøs og Rossard! Enkeltstående åringsauktioner i Skandinavien vil nok aldrig kunne tiltrække et internationalt købedygtigt publikum, men hvis der pludselig kunne fremvises flere hundrede åringer med interessante stamtavler, skulle de nok komme.
Der kunne med andre ord være en lys fremtid for de skandinaviske opdrættere gennem sammenhold og fælles årigsauktioner rettet mod såvel et skandinavisk som internationalt publikum.
Tendensen gennem de seneste år har været et efterhånden større indkøb på udenlandske auktioner. Fint nok – man skal ikke være bange for konkurrence – men lære af den og tilpasse konkurrencen til egne forhold og svare igen med bedre produkter.
Jeg er ikke i tvivl om, at det skandinaviske samarbejde – også i markedsføringsmæssig henseende – er vejen frem. Derfor er det kedeligt, at én af organisationerne allerede inden man er kommet i gang, modsætter sig enhver tanke om dette indenfor deres område. Det er den dårligst tænkelige start. Men lad os nu se!
Emnerne for skandinavisk samarbeje forekommer meget store. Tænk blot på Breeders løbene. Hvorfor i alverden har man ikke allerede nu slået sig sammen og ladet disse attraktive løb gå på omgang imellem landene. I dag er der absolut ingen glamour over løbsdagene.
Inderkredsen er interesseret. Naturligvis! Men det var ikke det, der var meningen med løbene, da John R. Gaines lancerede Breeders Cup i 1982. Tænk sig en dag på Klampenborg Galopbane med eksempelvis otte Breeders løb på programmet med præmiesummer af en størrelsesorden, vi slet ikke er vante til at se. En dag med mulighed for at promote galopsporten så det virkelig vil noget. Og en mulighed for at få skandinaviske sponsorer i tale. En storstilet propagandadag!
Tankerne om et skandinavisk samarbejde må ikke strande på, at SFAF modsætter sig et skandinavisk samarbjde. Hvis ikke de ønsker at diskutere, hvad der kan blive indledningen til det, der kan bringe skandinavisk galopsport ud af den kedelige nedadgående tendens, så er det måske bedre, at resten af Skandinavien arbejder videre på egen hånd.
Per Aagaard Bustrup
