fbpx

Føltid: Mastercraftsman-søn på Stutteri Outback

Hun nåede at gå en uge over terminen, men søndag morgen folede den nyimporterede Charm Spirit-datter Diviner endelig et brun-skimmelt hingstføl efter Coolmores afdøde Mastercraftsman hos Majbritt og Karsten Østergård på Stutteri Outback i Nordjylland.


Mastercraftsman på Coolmore. Han blev kun 15 år gammel. Foto: Coolmore.

Hingstføllet tilhører dermed den sidste årgang efter Mastercraftsman (Danehill Dancer), var Irlands 2-årschampion i 2008 og med sejre i både National Stakes (Gr.1) og Phoenix Stakes (Gr.1).

Som 3-årig fulgte han op med at vinde Irish 2000 Guineas (Gr.1) og St. James’s’ Palace Stakes (Gr.1) i en sæson hvor han i øvrigt led noget under at være født i samme årgang som Sea The Stars (Cape Cross).

Som avlshingst på Coolmore nåede Mastercraftsman at blive far til adskillige Gruppe-1-vindere mens han stadig var i live – de bedst kendte er Irish Derby (Gr.1)-vinderen The Grey Gatsby, St. Leger (Gr.1)-vinderen Kingston Hill og fantomhoppen Alpha Centauri, der vandt fire Gruppe-1-løb på stribe henover sommeren 2018.


Diviner (Charm Spirit) med sit hingstføl efter Mastercraftsman. Foto: Stutteri Outback.

Stutteri Outback købte 6-årige Diviner på vinterens Goffs February Sale i Irland, hvor hun forlod auktionsringen med et hammerslag på 25,000 euro. Hun er i forvejen mor til et enkelt afkom, en 1-årig hingst efter Dandy Man (Mozart).

Hoppen vandt to gange på græs og all-weather som 2-årig i træning hos Mark Johnston, og hun er halvsøster til bl.a. Ponfeigh (Teofilo), som i John Oxx’s regi var tredje i Meld Stakes (Gr.3) og fjerde i Irish Derby (Gr.1) bag Australia (Galileo).

Diviners mor, Water Fountain (Mark Of Esteem), er en ustartet helsøster til Prix Cleopatre (Gr.3)-vinderen Spring Oak, der også var tredje i Breeders’ Cup Filly & Mare Turf (Gr.1), og hun er halvsøster til Lupe Stakes (L)-vinderen Fragrant Hill, der igen er mor til Prix Jean Romanet (Gr.1)-vinderen Alpine Rose, Grand Prix de Saint-Cloud (Gr.1)-vinderen Fragrant Mix samt tre øvrige Gruppe-3 og Listed-vindere.

Mormoderen, English Spring (Grey Dawn), vandt Prince Of Wales’s Stakes (Gr.2) og er foruden ovennævnte stjerner også mormor til den australske Queensland Oaks (Gr.1)-vinder Allow.

Diviner er nu booket ind til bedækning hos Appel Au Maitre“, fortæller Karsten Østergaard.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top