fbpx

Erik O Steens Memorial: Eesha My Flower for anden gang

Cathrine Erichsens 5-årige Eesha My Flower gentog Icecapadas kunststykke fra 2016/17, da hun torsdag aften vandt det norske storløb Erik O Steens Memorial for andet år på stribe.


Eesha My Flower vinder Erik O Steens Memorial for Elione Chaves. Foto: Roger Svalsrød / hesteguiden.com.

Under Elione Chaves sejrede English Channel-datteren sikkert med lidt over en længde foran den svenske gæst Havana Red (Havana Gold).

Storfavoritten Nouvelle Lune (Sea The Moon) fulgte yderligere små fire længder efter som tredje før Silverstone (Pistachio) der havde yderligere 14 længder til længe førende Smooth Escape (Tertullus).

Sejren var 150.000 norske kroner værd for CJ Thoroughbreds, der erhvervede hoppen for 20,000 guineas på Tattersalls December Sale i 2019.

I fjor vandt Eesha My Flower to af sine syv starter – inklusiv 2020-udgaven af Erik O Steens Memorial – og hun var desuden anden bag engelske Hateya (Footstepsinthesand) i Lanwades Stud Stakes (L) på Bro Park.

Eesha My Flower er opdrættet på Calumet Farm i Kentucky og er til halvsøster til to vindere i USA.

Hendes mormor, Gourmet Girl (Cee’s Tizzy), er tredobbelte Grade-1-vinder med sejr i bl.a. Apple Blossom Handicap, og selv er hun søster til moderen til én af de senere sæsoners bedste heste i træning på Meydan, Maktoum Challenge (Gr.1)-vinderen North America (Dubawi).


EESHA MY FLOWER (USA)
brun hoppe 2016
v. English Channel (Smart Strike)
1. mor Bella Bandita (Dynaformer)
2. mor Gourmet Girl (Cee’s Tizzy)
3. mor Rhondaling (Welsh Pageant)
Søskende i Skandinavien: –
4. karrieresejr i 17 starter.
602.267 NOK.
Hcp.: 84 (inden sejren 3/6)
Ejer: CJ Thoroughbreds.
Træner: Cathrine Erichsen.
Opdrætter: Calumet Farm.


Resultater: Øvrevoll, torsdag 3. juni

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top