fbpx

Endnu en opvisning af Efesos

Utrættelige Efesos gav endnu en opvisning fredag aften i Klampenborg, hvor det også blev til maidensejre til 3-årige Arahat, Spotless og Heart Of Stone.


Efesos og Elione Chaves vinder foran Stinger. Foto: Burt Seeger.
Efesos og Elione Chaves vinder foran Stinger. Foto: Burt Seeger.

Kun fire heste var til start i Optimeo Handicap over 2200 meter, og Efesos sprang af som storfavorit til næsten to gange pengene under Elione Chaves.

Ud på bagsiden øgede Royal Experiment-sønnen sammen med Stinger afstanden til Queen B og Lotus Cafe, og det blev et rent parløb derfra og til godt 300 meter fra mål, hvor Efesos’ malende tempo endnu engang blev den afgørende faktor.

Odessa Racing Clubs 5-årige hingst vandt til slut med fem længder foran Stinger, der igen var seks længder foran Queen B, mens den Skandinaviensdebuterende Lotus Cafe var yderligere mange længder efter.

Efesos med træner Bent Olsen, delejer Jes Henneberg og oppasser Christel Preuthun. Foto: Burt Seeger.
Efesos med træner Bent Olsen, delejer Jes Henneberg og oppasser Christel Preuthun. Foto: Burt Seeger.

Førstepræmien var 35.000 kroner værd for Efesos, der har vundet to af sine fire starter på Klampenborg efter hjemkomsten fra Dubai i det tidlige forår.

Det var samtidig hingstens 10. sejre i 25 starter, og præmiesummen har nu rundet 620.000 kroner.


Arahat og Oliver Wilson vinder overlegent foran Cece Beautiful og Miss Five Stars. Foto: Burt Seeger.
Arahat og Oliver Wilson vinder overlegent foran Cece Beautiful og Miss Five Stars. Foto: Burt Seeger.

Arahat lagde ud

Fredagens første løb på Klampenborg blev vundet af Marc Stott-trænede Arahat, der i hænderne på Oliver Wilson styrede begivenhedernes gang fra start til slut, og med fem overlegne længder slog Cece Beautiful, Miss Five Stars og Mesquida.

Arahat med Oliver Wilson i sadlen modtages af træner Marc Stott og assistenttræner Mia Gravgaard. Foto: Burt Seeger.
Arahat med Oliver Wilson i sadlen modtages af træner Marc Stott og assistenttræner Mia Gravgaard. Foto: Burt Seeger.

Det var start nummer to for Arahat i Marc Stotts træning, og han ejes af Karin og Tina Salling.

Efter en enkelt start som uplaceret i England i fjor, debuterede Temple City-datteren den 5. maj som tredje bag de to 4-årige heste Talisman og Sun Of A Gun, og denne form var mere end rigeligt til at få aflagt maidentitlen imod jævnaldrene konkurrenter over 2200 meter denne gang.


Heart Of Stone aflægger maidentitlen under Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.
Heart Of Stone aflægger maidentitlen under Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.

Heart Of Stone i tredje forsøg

Heart Of Stone var klar favorit i sin sæsondebut den 28. april, hvor han dog måtte se sig slået af Little Lily og Inspirator.

Denne gang var der dog ingen slinger i valsen for Showcasing-sønnen, der med Carlos Lopez på ryggen aflagde maidentitlen med tre længders afstand til All My Lovin og yderligere fem længder til Carolus.

Heart Of Stone ejes af Marianne Halberg og tilføjede endnu en trænersejr til formstærke Inge Mette Dejgaard.

Heart Of Stone med ejer Marianne Halberg og træner Inge Mette Dejgaard. Foto: Burt Seeger.
Heart Of Stone med ejer Marianne Halberg og træner Inge Mette Dejgaard. Foto: Burt Seeger.

Spotless aflægger sin maidentitel under Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.
Spotless aflægger sin maidentitel under Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.

Også første for Spotless

Go Go Gadget-datteren Spotless, der er halvsøster til den klassiske vinder Madame Esprit, fik ikke meget ud af sin sæsondebut den 28. april, men hun var klart forbedret denne gang og tog karrierens første sejr i et maidenløb over 1800 meter.

Under Rafael De Oliveira afsluttede Spotless stærkt og kunne med godt halvanden længde besejre længe førende Snowy, som akkurat holdt Jo Ghost bag sig.

Glæde ejerkredsen ved modtagelsen af Spotless og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.
Glæde i ejerkredsen ved modtagelsen af Spotless og Rafael De Oliveira. Foto: Burt Seeger.

Spotless markerede maidensejr nummer to for Hanne Bechmanns 3-årsstyrke, i kølvandet på Magnum, som vandt på seneste løbsdag.

Spotless ejes af Stald Amigos I/S og er opdrættet af Maria Jørgensen.


Mr Oban og Elione Chaves fanger kort før mål længe førende All Or Nothing og Josefin Landgren. Foto: Burt Seeger.
Mr Oban og Elione Chaves fanger kort før mål længe førende All Or Nothing og Josefin Landgren. Foto: Burt Seeger.

Doubler til Chaves og Lopez

Både brasilianske Elione Chaves og chilenske Carlos Lopez vandt to gange.

Chaves fulgte op på sejren med Efesos ved for anden gang i træk at vinde med Hans-Inge Larsen-trænede Mr Oban.

Carlos Lopez tager sin anden dagssejr på ryggen af Magic Intenzo. Foto: Burt Seeger.
Carlos Lopez tager sin anden dagssejr på ryggen af Magic Intenzo. Foto: Burt Seeger.

Carlos Lopez vandt foruden Heart Of Stone også med Sandra Larsens Magic Intenso.

Negroamaro vinder overlegent i hænderne Josefin Landgren. Foto: Burt Seeger.
Negroamaro vinder overlegent i hænderne Josefin Landgren. Foto: Burt Seeger.

Endelig blev det også til sejr til lærling Josefin Landgren, som leverede den store V4- og V5-overraskelse i bøjlerne på Rune Ohlssons Negroamaro.


Repriser og resultater: Klampenborg, fredag 25. maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top