fbpx

€135,000 for Negra Del Oros hingståring

Nils Petter Gill fik lørdag aften 135,000 euro for sin engelskopdrættede hingståring ud af den tidligere norske Derbyvinder Negra Del Oro (Danehill Dancer).


Nils Petter Gills hingståring, lot 63 på Arqana August Yearling Sale, blev solgt for 135,000 euro. Foto: Arqana.

Åringen, der tilhører første årgang efter July Cup (Gr.1)-vinderen Harry Angel (Dark Angel), blev købt af Marco Bozzi Bloodstock og går i træning i Frankrig.

“Marco Bozzi købte ham på vegne af den italienske træner Gianluca Bietolini i Chantilly, og det var med Richard Hannon som underbidder”, fortæller Nils Petter Gill fra Deauville, hvor August Yearling Sale fortsætter søndag aften.

Akkurat inden Harry Angel-sønnen gik i ringen som nummer 63, havde Godolphin køb lot 62 for dét der blev førstedagens højeste pris.

Godolphin købte en Kingman-halvsøster til dette års Superlative Stakes (Gr.2)-vinder Native Trail (Oasis Dream) for 950,000 euro.

Hoppen er nært relateret til Coventry Stakes (Gr.2)-vinderen Calyx (Kingman), som nu er avlshingst på Coolmore.


Relateret artikel: Skandinaviske ejere sælger på internationale auktioner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top