fbpx

Er du Skandinaviens næste Godolphin Flying Start-kandidat?

Da Amie Karlsson forrige år blev optaget på Godolphin Flying Start, var hun den første nogensinde fra Skandinavien. Nu er der mulighed for at søge ind på studiet, som varer i to år med ophold i Kentucky, Dubai, England, Irland og Australien.


Godolphin Flying Start blev stiftet i 2003 og er Sheikh Mohammeds opfindelse.

Hvert år udvælges 12 kandidater på verdensplan til at gennemgå den 2-årige uddannelse i international ledelse med fokus på fuldblodsindustrien.

Sheikh Mohammeds vision er, at uddannelsen skal være med til at skabe fremtidige generationer af dygtige ledere, som kan sikre fremskridt i sporten på verdensplan.

Kandidaterne får løn og logi igennem uddannelsesforløbet, og derudover sørges der for arbejdsvisum, transportmuligheder og diverse forsikringer.

Når Godolphin blot udpeger 12 kandidater fordelt på hele kloden om året, er det naturligvis ikke let, at blive optaget, og ansøgerne skal opfylde en række forhåndskrav indenfor uddannelse og erhvervserfaring – men Amie Karlssons optagelse blandt de 12 i verden i 2016 er et levende bevis på, at det kan lade sig gøre med en baggrund i svensk, norsk eller dansk galopsport.

Du kan læse mere om Godolphin Flying Start på uddannelsens dedikerede side.

Ansøgningsfristen for 2018-2020 udløber den 12. februar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top