Jessica Long er aldrig bleg for at sige sin mening eller komme med forslag til galopsportens organisationer. “Vi kan ikke fortsætte med at lade som om, at vi har 2,500 heste i træning i Skandinavien, når vi snart kun har det halve”, siger træneren, der i lørdags vandt Svenskt St. Leger i Göteborg med Stall Perlens Amanda.
Og derfor er det tid til drastiske beslutninger.
“Ja, drastiske i den forstand, at det er beslutninger som ikke bliver populære blandt alle, men som jeg føler er nødvendige for at skabe ny fremtidstro”, siger hun og uddyber:
“Vi er nødt til for alvor at se os selv som et samlet Skandinavien, hvor løbsplanlægningen kan gå op i en højere enhed. Hestematerialet er simpelthen ikke stort nok til den mængde løbsdage der presses ind i kalenderen på tværs af de tre lande, og det resulterer sort på hvidt i alt for mange løb med små felter”.
“Med en bedre planlægning de tre lande imellem, hvor der samarbejdes om løbsdagene i stedet for at konkurrere om hvilken bane der kan udkonkurrere den anden i en given weekend, så vil afviklingen koste færre penge, der vil komme flere heste i løbene og præmiesummerne vil stige”.
For at Jessica Longs idé skal kunne føres ud i livet kræver det, at Svensk Galopp, Norsk Galopp og Dansk Galop skal nå til yderligere enighed omkring et skandinavisk samarbejde, som allerede er nået langt de senere år – blandt andet med den totale afskaffelse af pisken som fremdriftsmiddel. Noget, som også må karakteriseres som en drastisk beslutning, men som på kort tid igen er blevet implementeret til “en almindelig hverdag”.
Ifølge Jessica er det dog ikke nok med et fælles fodslag omkring færre løbsdage med større felter og præmiesummer.
“Det er også umuligt at fortsætte med tre forskellige auktioner hvert år, og det håber jeg virkelig, at arrangørerne efterhånden er ved at indse ovenpå de seneste salg. Der må og skal kun være én auktion, hvor hele Skandinavien samles. Én auktion, hvor trænerne og deres kunder er nødt til at være til stede”.
“Også dette kan jo betegnes som en drastisk beslutning, idet der stadigvæk er kræfter som vil i den modsatte retning, men for sportens og den tilbageværende avls skyld kan det ikke udskydes længere”.
Jessica Long kommer herefter ind på, at tiden også er løbet fra det traditionelle klassiske løbsprogram i Skandinavien.
“Har vi virkelig brug for tre forskellige skandinaviske St. Legers?”, spørger hun.
“Det er efterhånden et løb som hurtigt går i glemmebogen, og i både Danmark og Norge rides det om præmiesummer der slet ikke hører hjemme i klassisk sammenhæng”.
“Nej, så lad os i stedet skabe et Skandinavisk St. Leger, der kan gå på omgang mellem de skandinaviske hovedbaner. Og hvorfor ikke gøre det samme med Oaks? Jeg synes det er synd og skam, at et klassisk løb skal rides som en del af programmet på en onsdagslunch. Det fortjener simpelthen bedre, og hovedorganisationerne har til opgave at værne om det”.
Og når vi nu er ved samarbejdet omkring de skandinaviske storløb, så bringer Jessica Long også Breeders-serien op. Breeders’-systemet er i forvejen et af de mest populære indspark i den skandinaviske sæsonplan – navnlig på grund af de enorme pengepræmier, men også på grund af den landskampstemning den bringer med sig.
Det er kampen om hvem der opdrætter de bedste heste, og det sker efter amerikansk forbillede, hvor det økonomiske aspekt allerede begynder ved anmeldelsen af avlshingstene til programmet. Hingsteholderen betaler det der svarer til avlshingstens bedækningstakst for at anmelde ham til systemet.
“Men hvorfor ikke gå endnu længere efter netop dette forbillede og skabe en rigtig ‘amerikansk’ Breeders’ Cup-dag?”, spørger Jessica.
“Systemet genererer allerede i dag kæmpe præmier og er en beviselig succes – men hvad hvis vi i stedet for at sprede løbene over flere dage på tværs af landene i stedet havde én stor Breeders’-dag eller -weekend, med løb på både græs og dirt, på forskellige distancer og for både 2-årige, 3-årige og ældre heste tilsluttet det fælles program!”
Jessica Long sætter dermed en tyk streg under sit ønske om en fuldstændig revurdering af måden der planlægges og afholdes løb på i hele Skandinavien. Hun kommenterer endvidere, at de mange 2-årsløb med fem og seks heste til start heller ikke er holdbare i længden.
“Det skal virkelig lønne sig for en hesteejer, at have en 2-årig hest der vinder et maidenløb. Der skal være færre maidenløb for de 2-årige, men til gengæld skal der være meget større præmier. På den måde genererer vi større felter og vi får også spillerne med igen”.
På det sidste spørgsmål om hvorvidt alle disse tanker kan konkretiseres, og hvor hurtigt de tre skandinaviske organisationer i så fald kan få sat sig ned sammen og bygge bro over emner som en fælles Breeders’-dag, et Skandinavisk St. Leger og Oaks, én samlet åringsauktion og et program med færre løbsdage og større præmier, svarer hun:
“Danmark, Norge og Sverige må selvfølgelig slå hovederne sammen nu. Ét sted må man jo starte, og var vi begyndt for 10 år siden havde vi allerede været godt i gang allerede”.
