fbpx

“Der er nok at se til med fem drenge og seks heste”

“Med seks heste i træning og som mor til fem drenge er man fuldt ud beskæftiget”, fortæller den nordjyske amatørtræner Mette Fruergård mandag til GalopSport.


King's Son og Oliver Wilson vinder Petit Prix foran godt afsluttende Desert Eagle. Foto: Ole Hindby.
King’s Son ses herover vinde Petit Prix i 2017. Foto: Ole Hindby.

”Men jeg er faktisk en måned længere fremme med mine heste i forhold til normalt, og jeg forventer at åbne sæsonen på åbningsdagen i Århus”.

Vinterpausen har budt på en reel forstærkning til stalden, der er tilknyttet Aalborg Væddeløbsbane.

”Ja, det er virkelig spændende med King’s Son, som er blevet kastreret siden han kom hertil. Jeg synes i det hele taget, at jeg har en bedre stald end jeg plejer, så vi er optimister i år”, fortsætter Mette.

Mingun-sønnen King’s Son vandt Petit Prix og var anden i Dansk 2000 Guineas forrige år – på daværende tidspunkt i Marc Stotts træning. Han kom til fynske Bolette Rosenlund i fjor og har nu fået sin tredje træner i karrieren.

”Vi kommer igen i år til at starte flittigt i Norge. Der er en super økonomi i det, hvis vi har flere heste med derop. Små indskud og et pænt transporttilskud, så det er en bane hvor vi meget gerne besøger”, konkluderer Mette.

Udover 5-årige King’s Son træner Mette Fruergård Emmy’s Lane, Extreme North, Go On Direction, North Bay Sunrise og Scots Piper.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top