fbpx

Dansk Derby: Handicap på 72 er adgangsgivende

Med blot lidt mere end to uger til årets største væddeløbsbegivenhed i Danmark, er det kommende startfelt for alvor begyndt at forme sig.


King David og Oliver Wilson krydser målstregen i Jockeyklubbens 2000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
King David og Oliver Wilson krydser målstregen i Jockeyklubbens 2000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Helt i toppen findes Marc Stotts duo King David (84) og Gemstone (82), efterfulgt af Søren Jensens Baltic Exchange (80), Flemming Poulsens Garcon (80) og Cathrine Erichsens Master Bloom (80). Af disse rankes Baltic Exchange højest, idet hun har hoppelettelse, men spørgsmålet er så, om vi også får hende at se i Dansk Derby.

Sidste års vinder af Breeders’ Trophy Juvenile har nemlig endnu ikke startet i 2018 – det tætteste hun kom på var i Mowerinaløb, hvor hun blev bortvist fra start.

King David er ubesejret i år med triumfer i både Jyllandsløbet og Jockeyklubbens 2000 Guineas, mens staldkammeraten Gemstone efter to blege præstationer på stribe betragtes som tvivlsomt startende den 12. august.

Flemming Poulsen og Garcon. Foto: Burt Seeger.
Flemming Poulsen og Garcon. Foto: Burt Seeger.

Både Garcon og Master Bloom er inde i en rivende udvikling. Førstnævnte vandt Derby Trial Stakes i lørdags, mens Master Bloom søndag fulgte op med en let sejr i Svenskt Derby Consolation.

På sjettepladsen finder vi endnu en kandidat fra Marc Stott i Aarhus – Princeton (78), der senest vandt Dansk 2000 Guineas.

Nummer syv er Søren Jensens Silver Seas (76), der grundet sin hoppelettelse står foran både Jessica Longs Good Eye (77) og Søren Jensens Reliable Carlras (76).

Også nummer 10 på listen er Marc Stotts i form af Queen Lilly (74), der rangeres foran Cathrine Erichsens Fast And Furious (74) og Niels Petersens Chivas (74). Sidstnævnte får endnu en chance for at forbedre sit handicap torsdag aften, hvor han er til start over 2160 meter græs på Øvrevoll.

Marcos Robaldo fejrer sejren på ryggen af Lea. Foto: Burt Seeger.
Lea er lige nu med på yderste mandat. Foto: Burt Seeger.

Nummer 13 og 14 i den nuværende Derbyranking er Wido Neuroths Appel La Legende og Bent Olsens Lea, som begge står på 72 og grundet deres hoppelettelse er foran Hans Adielssons Billions og Hallvard Somas Theatricals Oscar, der ligeledes har 72.

Lige nu står det altså til lodtrækning mellem Billions og Theatricals Oscar om den sidste startplads – men det er selvfølgelig kun såfremt alle ovenstående starterklæres, og det ser i skrivende stund langt fra sådan ud.

Derefter spejdes efter de næste på listen, som alle står 70 eller derunder.

De tre hopper Cleggan Bay, Gaia og Iron Lady står på 69 og er dermed foran Appcor og Magnum på 70.

Resten af de startberettigede navne er Donatella (68), Broadway (67), Cece Beautiful (67), Loveatfirstsight (68), Wikki Sauwa (68), King Curtis (66), Dave (64), Secret Night (64) og Walvis Bay (63).

Der starterklæres til Dansk Derby fredag den 3. august inden kl. 9.30.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top