Christensen venter med champagnen

Aarhus-træner Torben Christensen skal ikke fejre noget trænerchampionat i Aalborg. Det på trods af, at han er førende træner og dagens løb er aflyst på Danmarks nordligste væddeløbsbane.


Rita's Girl/Shane Karlsson med træner Torben Christensen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Torben Christensen med Rita’s Girl, som netop i dag har forladt stalden. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Bente Østergaard fra kontoret i Aalborg taler om, at de muligvis vil prøve igen den 11. november”, fortæller Torben Christensen.

”Jeg har dog svært ved at tro, at der kan samles heste til det, for vi har seks løb udskrevet den 9. november her i Aarhus”.

”Jeg håber da at vinde champoinatet deroppe, men så længe det er uvist om der bliver flere løb, regner jeg det ikke som sikkert”.

”Jeg har vundet championatet en gang tidligere i Aalborg, og vandt også i Odense sidste år, men har aldrig været championtræner på min hjemmebane i Aarhus”, fortsætter Torben Christensen, som har haft både afgang og tilgang i stalden i dag.

”Jeg har fået en Center Divider-åring ind, som Kristian Andersen købte på auktionen, mens Rita’s Girl har forladt os. Hun er solgt til Ann-Charlotte Wedsgaard”.

”Jeg er meget tilfreds med året. Det er min bedste sæson siden 2015. Jeg har ikke muligheder for at vælge heste på øverste etage, som nogle af mine kollegaer, så jo, 2019 har været god for stalden”, slutter Torben Christensen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top