fbpx

Arqana: Følhoppe ud af Gruppe-1-vinderen Yesterday til Sverige

Den sidste handelsdag på Arqanas Breeding Stock Sale i Deauville bød for det svenske opdrætterpar Helena og Tor Harry Sigfridsson på købet af den 9-årige avlshoppe Perfect Day – en datter af den irske 1000 Guineas-vinder Yesterday.


Perfect Day v. Holy Roman Emperor – Yesterday / Sadler’s Wells. Foto: Morten Buskop Bloodstock.

Perfect Day (Holy Roman Emperor) fik sit første føl i 2013 og er i alt mor til fem individuelle vindere af 10 løb.

Hun har igennem avlskarrieren været tilført en række tophingste som Acclamation, Iffraaj, Le Havre og Lope De Vega, og nu er hun solgt til Sverige i fol ved Listed-vinderen Galiway (Galileo), der er far til årets Prix Jean-Luc Lagardere (Gr.1)-vinder Sealiway.

Perfect Day er det ene af otte føl ud af den irske 1000 Guineas (Gr.1)-vinder Yesterday (Sadler’s Wells), der indtil videre har produceret tre vindere. Foruden Guineas-sejren var Yesterday anden in både Oaks Stakes (Gr.1), Prix Vermeille (Gr.1) og Prix de l’Opera (Gr.1).

Hun er helsøster til Moyglare Stud Stakes (Gr.1)-vinderen Quarter Moon og tilhører én af de mest vindende familier i stambogen.

Helena og Tor Harry Sigfridsson sikrede sig Perfect Day for 22,000 euro igennem Morten Buskop Bloodstock.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top