fbpx

Helsinkis første vinder

To af Skandinaviens førsteårgangshingste er kommet godt i gang med karrieren. For en uge siden vandt Appel Au Maitres datter, Appelina, Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll, og søndag eftermiddag kom Distorted Humor-sønnen Helsinki også på tavlen for første gang.


Det skete i Bränno-löpning over 1400 meter i Göteborg, hvor Jan-Erik Petterssons Nemuranthes førte fra start til mål i hænderne på Martin Rodriguez og let afgjorde med halvanden længde før norske Belezza Scuro/Carlos Lopez og svenske Focus On Me/Elione Chaves.

Nemuranthes blev første 2-årsvinder for Helsinki (Distorted Humor). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Nemuranthes blev første 2-årsvinder for Helsinki (Distorted Humor). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Nemuranthes startede for anden gang i karrieren. Første gang ude var han – ligeledes i Göteborg – slået med syv længder til tredjepladsen af Bent Olsens Elektra Art, der på torsdag er med i The Heatherwold Cup på Øvrevoll. Formen fra netop dette maidenløb har vist sig at være fornem, idet fjerdehesten fra opgøret, Medicean’s Miracle, efterfølgende har vundet.

Der var 40.000 kroner plus 16.000 kroner i svenskbonus til ejer Sigrid Grettve. Det var træner Jan-Erik Pettersson der i fjor fik hammerslaget på den brune vallak på den fælles skandinaviske åringsauktion på York Stutteri. Han måtte slippe 35.000 kroner for hesten til opdrætter Eva C S Pettersson.

Team Pettersson tager imod Nemuranthes efter sejren i Göteborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Team Pettersson tager imod Nemuranthes efter sejren i Göteborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Nemuranthes er tredje afkom ud af hoppen Irish Blues, som har bragt en enkelt tidligere vinder i Lothiania (Distant Thunder). Også hun er i træning hos Jan-Erik Pettersson. Irish Blues er i øvrigt halvsøster til hurtige navne som Heart Of Valentine, Do Me A Favor og Never Hide.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top