fbpx

Ede Sensation rundede millionen i Lanwades Stud Stakes (L)

Patrick Wahl-trænede Ede Sensation rundede søndag eftermiddag en million kroner i samlet præmiesum, da hun med Carlos Lopez satte konkurrenterne godt og grundigt på plads i Lanwades Stud Stakes (L) over 1950 meter græs på Täby.


Eishin Dunkirk-datteren forlod i starten af opløbet med sin velkendte spurt de øvrige hopper i Listed-opgøret, og hun var ganske alene på målstregen, halvanden længde foran uheldige Matauri Pearl/Elione Chaves, der efter pladsproblemer i opløbet fik nedkæmpet Sweet Baby Jane/Oliver Wilson, Balsha/George Baker og Madame Esprit/Martin Rodriguez.

Forhåndsfavoritten Golden Memory/Per-Anders Gråberg havde en off-day og sluttede på 10. pladsen i det velbetalte opgør, hvor 200.000 kroner tilfaldt den vindende ejer Ann-Louise Sandås.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top