fbpx

Churchill i Newmarket, Always Dreaming på Churchill

Mens Coolmore-teamets Churchill indbragte en ny, historisk 2000 Guineas-triumf til træner Aidan O’Brien og avlshingsten Galileo i Newmarket, lykkedes det for Hall Of Fame-træner Todd Pletcher, at sadle karrierens anden Kentucky Derby-vinder på Churchill Downs.


Lørdag eftermiddag galopperede Churchill først over stregen i Newmarkets 2000 Guineas (Gr.1) under Ryan Moore og besejrede Godolphins Barney Roy med en længde.

Det var Churchills sjette sejr i syv starter, og den sjette på stribe siden han i fjor indledte sin debut som tredje på The Curragh.

Siden er det kun gået én vej for Churchill, der efter Gruppe-3- og 2-sejre afsluttede 2016 med at vinde National Stakes (Gr.1) og Dewhurst Stakes (Gr.1).

Lørdagens start i 2000 Guineas var Galileo-sønnens sæsondebut, og som altid spekuleres der nu på højtryk om hvorvidt årets Guineas-vinder vil stå den fulde Derbydistance, og om Aidan O’Brien overhovedet har dette opgør med i planerne.


45 minutter efter midnat skandinavisk tid blev Kentucky Derby (G1) redet foran mere end 158,000 mennesker.

Her vandt Bodemeister-sønnen Always Dreaming i suveræn stil for træner Todd Pletcher og jockey John Velazquez, som begge fik deres første triumf i det forjættende “Run For The Roses”.

Always Dreaming vandt med to sikre længder foran Lookin A Lee og Battle Of Midway og indkasserede en førstepræmie der er lidt mere end fire gange større end hvad Churchill tjente i Newmarket.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top